Leg i skoven

Skoven er verdens bedste legeplads. Man kan klatre højt op i træer, bygge huler eller lege alt fra gemmeleg til far-mor-og-børn.

Af

I Søhøjlandet er der sjældent ret langt til masser af skov. Her er fem af vores yndlingsskove. Her synes vi, at der er ekstra mange fede klatretræer og sjove steder at bygge hule. 

 

Vesterskov

I Vesterskov findes både historisk, urørt skov og storslåede udsigtspunkter. 

I området Knagerne finder man fx et skovområde, der har stået uberørt i hele 250 år. til stor gavn for biodiversiteten. 

Ved Frederik den VII Høj er der den flotteste udsigt over Funder Ådal. 

Parker fx ved rastepladsen ved Gjessøevej. Find link her

Velling skov

Skovene ved Velling er især kendt for de mange smukke og gamle bøgetræer.  Parker eventuelt ved madpakkehuset ved Den Grønne Plads. Her er der også adgang til toilet. Find link her

Gjern Bakker

Området omkring Gjern Bakker rummer masser af skov, flotte udsigter og slugte og bakker man kan løbe rundt og lege på. Parker eventuelt ved P1 parkeringspladsen ved Store Troldhøj. Find link her

Nordskov

Nordskoven ligger ganske tæt på Silkeborg by og ligger som en kile mellem Brassø mod syd og Silkeborg Langsø mod nord. Her er både store områder med bøgetræer og graner, og de forskellige beplantninger tiltrækker forskellige fugle som fx både sortspætte og flagspætten. I Nordskoven ligger også det nyrenoverede Nyløkke - et outdoormødested med masser af gode faciliteter. I området finder man også Louisehøj, hvorfra man kan nyde en storslået udsigt. Parker fx på parkeringspladsen med indkørsel fra Århusvej. Find link her

Sønderskov

Sønderskov indgår i et af Danmarks største sammenhængende skovområder. Her findes store områder med urørt skov, masser af små og store søer og vandløb og et landskab med store højdeforskelle. Sønderskov rummer også Slåensø, en af Danmarks reneste søer, samt Danmarks højeste træ, nemlig en douglasgran fra 1895. I samme område finder man også udsigtspunktet, Kongestolen. 

Der findes masser af parkeringsmuligheder i Sønderskov. Kør eventuelt i retningen af Slåensø og parker ved parkeringspladsen P10. Find link her

Silkeborg Trailcenter

Fra Silkeborg Trailcenter er der nem adgang til forskellige små søer som fx Vejlbo Mose. Prøv også at gå en tur i Arboretet, som er en samling af meget forskellige og særlige træer. Find link her

Krabbes Grønne Ring 

Ved Krabbes Grønne Ring ved Kjellerup er der mulighed for at opleve forskellig slags skov, vandløb, bakker og slugter. Området indeholder en afmærket vandrerute, madpakkehus og et hyggeligt shelterområde. Find link her.