Højland - Benjamin Koppel

Benjamin Koppel
Oplev forfatter og musiker Benjamin Koppel i samtale med formidler Anne Juul Andersen om romanen "Sommerfuglens stemme."
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Alle: 75 DKK
Sted
Sal A, Medborgerhuset
Adresse

Bindslevs Plads 5
8600 Silkeborg
Danmark

Benjamin Koppel har modtaget De Gyldne Laurbær 2024 for "Sommerfuglens stemme". En medrivende og barsk slægtshistorie om den jødiske Koppelman-familie, om at stifte familie og forbinde sig til hinanden, om nedarvede traumer - og om musikkens forløsende potentiale.

1943: Den talentfulde 24-årige operasanger, Ruth Koppelman, sendes til Theresienstadt, en af nazisternes gudsforladte lejre. Her holder kærligheden til musikken hende oven vande - og så en spirende forelskelse i en smuk ung mand. Et halvt århundrede senere indtaler Ruth fra sit jødiske plejehjem i New York sin historie til en knirkende kassettebåndoptager.

2015: 40-årige Alexander kæmper med en fastlåst sangkarriere og et fertilitetsforløb med sin kæreste, Gry, som bare ikke vil lykkes. Hans umulige mor, musicalstjernen Lillian, blander sig i tide og utide med formaninger og gode råd. Kun når det gælder hendes eget ophav, er hun tavs som graven. Men en dag finder Alexander to små kassettebånd på Lillians loft, adresseret til ham. En stemme fra fortiden knitrer ham i møde.

"Sommerfuglens stemme" af Benjamin Koppel er en selvstændig fortsættelse på fortællingen om familien Koppelman, som vi første gang stiftede bekendtskab med i "Annas sang." 

Arrangementet er en del af Højland Litteraturfestival 2025.