- Dato
- Tid
- 10:00 - 14:00
- Sted
- CampusTorvet
- Bibliotek
- Silkeborg Bibliotek
- Adresse
-
Hostrupsgade 41A
8600 Silkeborg
Danmark
Vi har taget naturen med indenfor, lavet det hyggeligste naturområde og fyldt hele CampusTorvet med alt fra shelters til træer og kano. Alt sammen for at fejre natur og udeliv i vores skønne kommune og for at markere, at vi har lavet en bog, nemlig naturaktivitetsbogen ”Børnenes Naturbog”.
I dagens anledning får alle besøgende børn mellem 4 og 9 år deres helt eget gratis eksemplar af bogen med hjem.
Dagens program:
Lancering af Børnenes Naturbog kl. 10.00-14.00
Vi fejrer, at vi har lavet "Børnenes Naturbog" - en naturaktivitetsbog med masser og sjov og leg. I dag får alle børn mellem 4 og 9 år deres helt eget eksemplar af bogen med hjem.
På Torvet i Campusbygningen er der et stort indendørs naturområde, man kan gå på opdagelse i, og i børnebiblioteket er der også fyldt med natur.
I dagens anledning er der gratis kaffe, saft og kage.
NaturTrylleshow med Gustav Urth kl. 10.00
Oplev naturformidler og tryllekunstner Gustav Urth, når han tager dig med på en sjov og lærerig safari gennem den danske natur. Med en blanding af tryl, ballondyr og masser af viden om natur og dyreliv leverer Gustav Urth et show i verdensklasse. Alt sammen i øjenhøjde med børn.
Hatteteater om natur kl. 12.30
Denne anderledes teaterform med masser af fri fantasi og hvor børnene selv er med skal opleves! Kom og oplev skuespiller og dramaturg Mariane Siem. Vi lover, at det bliver sjovt og med masser af leg og snak om dyr og natur.
Naturværksted med UdeUnger kl. 10.00-14.00
Slå dig ned i UdeUngers rullende naturværksted. Her kan du prøve kræfter med snitteværksted, save, hamre, tegne med kul og være kreativ med naturens materialer.
Bålhygge og lejrbålssang med Rasmus Sitarz
Vi har lavet den hyggeligste bålplads. Slå jer ned i vores shelters eller hyg dig ved bålet. Vi får besøg af musiker Rasmus Sitarz og hans guitar og synger lejrbålssange sammen.
Gå på jagt efter Søhøjlandets Vilde Vidunderlige Arter kl. 10.00-14.00
Rundt omkring i vores indendørs naturområde har gemt sig nogle af de dyr og planter, som er helt særlige for naturen her i Søhøjlandet. Se om du kan finde tøndersvampen, odderen og alle de andre arter!
Naturhygge i Børnebiblioteket kl. 10.00-14.00
I selve børnebiblioteket er der også masser af natur og leg.
Fx kan man tage på lorteskattejagt. Rundt omkring i børnebiblioteket har vilde dyr nemlig lavet lort. Grib et skattekort og se om du kan finde lortene. Hvilke dyr har mon lavet hvilke lorte? Og hvorfor ser de ud, som de gør?
Udover lorteskattejagt kan man også slå sig ned ved kreabordene og lave sin egen naturbingoplade, som man kan tage med på næste skovtur.
Alle aktiviteter er ganske gratis og man kan bare droppe forbi. Læg dog mærke til, at der er tidspunkter på hhv. Hatteteater og Trylleshow.
Hvad er ’Børnenes Naturbog’?
’Børnenes Naturbog’ er en del af projektet 'Bibliotekernes Naturpas' udviklet af Billund Bibliotekerne og Silkeborg Bibliotekerne.
Projektet tager udgangspunkt i Børnenes Naturkanon fra Friluftsrådet og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Bogen uddeles gratis til børn ved udvalgte arrangementer i børnebiblioteket i 2025 startende med vores store lanceringsfest søndag den 9. februar.
Læs mere om projektet lige her.